skip to Main Content

VIDSTE DU, AT NÅR DU INVESTERER I SKOV, UNDERSTØTTER DU 8 UD AF 17 FN’S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING?

Verdensmål

Impact

Væsentlige impacts for vores bæredygtige skovinvesteringer

Der laves bæredygtig skovdrift i alle vores skove. Formålet er at øge produktionen af klimavenlige træprodukter og energi gennem driftsplanlægning, optimering og certificering af skovene.

Impact

Klima: Når produktionen i eksisterende skove forøges og kvaliteten forbedres, uden at der bruges mere land, kan der udbydes flere produkter til samfundet. De produkter lagrer CO2, da det er indlejret i træet. Det skyldes, at når en skov vokser, optager træerne gennem fotosyntesen CO2 fra atmosfæren og lagrer det som kulstof i træernes stammer, grene og rødder. Et produktivt skovområde på 1 hektar (100×100 m) kan optage mellem 500 og 2.000 tons CO2 over en 30- til 120-årig periode, hvoraf en del af denne CO2 bliver lagret i træprodukter. Når udbuddet af træprodukter øges, vil det samtidig med den øgede lagring af CO2 i træprodukterne, give mulighed for at spare på andre produkter, som udleder CO2 i produktionen. Herved opnås en positiv klimaeffekt både ved fjernelse af CO2 fra atmosfæren og undgåede CO2-udledninger.

Natur: Eksisterende skove indeholder typisk en del arter og levesteder, men der mangler ofte døde og gamle træer og områder, der er helt urørte, hvorfor nogle arter ikke trives her. Gennem PEFC- og FSC-certificering af alle skovene bliver minimum 10% af skovene overladt til naturens egen gang, og der kan her vokse gamle træer og komme store mængder af dødt ved, der giver grundlag for større biodiversitet. Ud over dette bliver ældre krogede træer stående i de produktive dele af skovene, som kan understøtte biodiversiteten her.

Rekreativ: Bæredygtig skovdrift skaber åbne skove og en større naturoplevelse for besøgende. Samtidig er det påvist at menneskets sundhed øges ved ophold i naturen.

Social: Når skovens dyrkning og overvågning i certificeringsregi forøges, kræver det mere arbejdskraft. Herved skabes der arbejdspladser og livsgrundlag i lokalsamfundet.


Back To Top